Philips Hue-pærer og kablet Wall Switch Module via ZHA

Det startede med nogle få Philip Hue-pærer, fordi de kører Zigbee . Jeg havde i forvejen en Zigbee-dongle kørende med Home Assistants indbyggede ZHA-integration (Zigbee Home Automation) til andre enheder i huset, og Hue-pærer er nogle af de mest udbredte Zigbee-pærer på markedet – de kunne parres direkte ind i samme netværk, uden om både Hue Bridge og Philips’ egen app.

Pærerne var den nemme del

En Hue-pære parres som enhver anden Zigbee-enhed – Indstillinger → Enheder & tjenester → ZHA → Tilføj enhed. Den dukkede op af sig selv, uden ekstra opsætning eller filer. Home Assistant navngiver den efter producenten, og herfra er det bare en almindelig lys-entitet, jeg kan tænde, slukke, dæmpe og farvesætte fra automationer eller dashboardet. Samtidigt fungerer Hue pærerne som routere i Zigbee netværket og forbedrer det.

Den svære del kom med kontakterne

Den svære del kom først, da de almindelige vægkontakter skulle synkroniseres med pærerne – jeg ville have at udvalgte pærer kunne dæmpes og farvesættes fra Home Assistant, men uden at give køb på, at kontakten stadig virkede manuelt, som man er vant til, uden at nogen først skal åbne en app for at få lys.

En almindelig kontakt, der bare afbryder strømmen, kan ikke dæmpe eller skifte farve på noget – den kan kun tænde og slukke. Og en smart pære, der mister strømmen når kontakten slukkes, mister samtidig forbindelsen til Zigbee-netværket og kan ikke styres, indtil den får strøm igen.

Jeg valgte derfor at forsøge med en Philips Hue Wall Switch Module, kablet – et lille modul, der skal sidde bag den fysiske kontakt og, i stedet for at afbryde strømmen, sender et signal, når nogen trykker. Pæren beholder strømmen hele tiden, og trykket bliver til noget, Home Assistant kan reagere på.

Der var ikke plads i dåsen

3 modul Fuga Baseline 63 ramme og dåse. Midterste modul med en blændramme indeholder Philips Wall Switch Module

Inden noget af det software-mæssige blev relevant, stødte jeg på rent fysiske problemer. Det ene var pladsen: Hue-modulet skal sidde i dåsen bag selve kontaktmekanismen, og selvom modulet er lille er der er sjældent plads nok. Ældre danske installationsdåser i Fuga-systemet er ofte kun 30 mm dybe, og selv med nyere 49 mm-dåser kan det være problematisk at få rum nok bag mekanismen til Hue-modulet. I min installation endte det med, at en elektriker måtte udskifte dåsen og rammen for at skabe den nødvendige plads, før Hue-modulet kunne monteres.

Det andet var selve kontakten. En almindelig Fuga-vippe kontakt bliver stående i “tændt” eller “slukket” position, men modulet fungere bedre med et rent tryk-signal at reagere på. Det løses ved at sætte en lille fjeder ind bag tangenten, så den springer tilbage igen efter hvert tryk i stedet for at blive stående – den fungerer altså bagefter som en trykkontakt, uden at nogen udefra kan se forskel på den og en helt almindelig kontakt.

Modulet talte ikke ZHA’s sprog uden hjælp

Det næste problem var, at det ikke virkede, som jeg havde regnet med, fra parring. Den nyeste udgave af modulet – den, der i ZHA identificerer sig som “ROM002” – bliver slet ikke forstået ud af boksen. Når man trykker, sender den en besked i et privat, producentspecifikt format. Uden hjælp aner ZHA ikke, om beskeden betyder “kort tryk”, “holdt inde” eller “sluppet”. Modulet dukkede op i ZHA-listen, men gjorde ingenting brugbart.

Løsningen blev en såkaldt ZHA-quirk: en lille kode-fil, der oversætter modulets signaler til pæne, genkendelige begivenheder som “venstre knap trykket” eller “venstre knap holdt inde”. Quirks er ZHA’s eget system til netop den slags – rettelser for enheder, der ikke følger Zigbee-standarden helt efter bogen, og det er langt fra kun Philips-produkter, der har brug for dem.

Jeg fandt eksisterende quirks til tidligere udgaver af modulet på GitHub, men ingen af dem dækkede denne nyeste hardware-revision (den der identificerer sig som “ROM002”). Med det som udgangspunkt, og med AI (Anthropic Claude) til at hjælpe med at tilpasse koden til netop denne model, endte jeg med min egen udgave – den kan du finde her: quirk til Hue Wall switch module, ROM002. Filen skal ligge i en mappe, man selv peger ZHA-integrationen på i opsætningen.

At fange tryk, hold og slip

Med quirken på plads sendte modulet endelig noget brugbart: en begivenhed for kort tryk, en for hold, og en for slip. Kort tryk blev til en simpel automation, der tænder eller slukker lampen – det, en almindelig kontakt ellers gør af sig selv, skal her bygges som en regel. Hold og slip brugte jeg til dæmpning. Et hold starter en glidende lysstyrke-ændring, og et slip stopper den præcis der, hvor lyset stod. En lille rutine flytter lysstyrken trinvist og skifter retning ved bund og top, så det føles som en almindelig dæmper – selvom det reelt er to separate begivenheder, der holdes synkroniseret undervejs.

Var det besværet værd

Det var mere omfattende end jeg havde forestillet mig. Pærerne krævede kun almindelig ZHA-parring, men kontaktmodulet var mere vanskeligt: plads i dåsen, en quirk for at få modulet til at tale ZHA’s sprog, en automation der lytter efter tryk, hold og slip, og en dæmpe-rutine der holder kontakt og lys synkroniseret. Jeg fik det, jeg gerne ville have – pærer der kan dæmpes og farvesættes, uden at nogen skal lære noget nyt for at tænde lyset – men det var langt fra den lille eftermiddagsopgave, jeg havde forestillet mig, da jeg satte den første pære op.

Udstyr brugt i denne opsætning

Om kodning

Denne artikel beskriver principperne og de forhindringer, jeg stødte på undervejs – ikke de konkrete Home Assistant-automatikker. Koden vil under alle omstændigheder afhænge af den enkelte installation: enhedens Zigbee-adresse, entity-navne og hvilke pærer der skal styres. Automatikkerne til tryk, hold, slip og dæmpning kan genereres med AI, hvis AI’en får de tekniske forudsætninger, der er beskrevet ovenfor.

Selve quirken til ROM002-modulet er delt som færdig kode via dette link. Den er udviklet med hjælp fra AI (Claude), ud fra eksisterende quirks til tidligere hardware-revisioner fundet på GitHub.