HA-Praksis.dk dokumenterer konkrete erfaringer med Home Assistant i drift: varme, energi, elbil, sensorer og automatik – baseret på virkelige installationer, ikke teoretiske eksempler. Det primære fokus i de fleste artikler er at kunne reducere energiforbrug og udgifter ved brug af automation.
HA-Praksis.dk bliver udgivet på dansk, norsk, svensk og engelsk.
Siden er skrevet til brugere, der allerede arbejder med Home Assistant og ønsker løsninger, der rent faktisk fungerer, inkl. begrænsninger, fejl og kompromiser.
Seneste artikler
Hvad er ha-praksis.dk?
Denne side samler praktiske noter, cases og gennemgange fra mit eget Home Assistant-setup. Endvidere enkelte artikler fra gæste forfattere. Fokus er ikke på “begynder-guides”, men på erfaringer fra daglig drift: hvad der virker, hvad der ikke gør – og hvorfor.

Indholdet tager udgangspunkt i:
- styring af varme og termostater
- energimåling og soloverskud
- integration af tredjepartsudstyr
- Home Assistant-automatikker i praksis
- samspil mellem hardware, firmware og software
Alt indhold er baseret på reelle installationer og løbende brug.
Platform og forudsætninger
Artiklerne på siden tager udgangspunkt i praktisk brug af Home Assistant. Det kan være på færdige løsninger som Home Assistant Green som jeg selv bruger eller på andre installationer, afhængigt af opgaven.
Indholdet forudsætter:
- grundlæggende kendskab til Home Assistant
- forståelse for YAML, entiteter og integrationer
- lyst til at tilpasse løsninger til eget setup
- alternativt at du som begynder eller lidt øvet bruger AI som hjælpeværktøj
Hvis du søger “klik-og-kør”-løsninger eller apps uden konfiguration, er dette sandsynligvis ikke den rette side.
Elektriske installationer mv.
Flere af eksemplerne på HA-Praksis indebærer indgreb i den faste el-installation eller arbejde i el-tavlen. Sådanne installationer kræver korrekt tilslutning og dimensionering i forhold til belastning og effekt samt overholdelse af gældende el-regler. De er derfor ikke egnede som gør-det-selv-projekter, medmindre arbejdet udføres af – eller under ansvar af – en autoriseret elinstallatør. Eksemplerne vises som inspiration og dokumentation, ikke som gør-det-selv-vejledninger. Tilsvarende skal de fleste VVS installationer udføres af autoriserede.
Om kode og AI
Al kode og mange løsninger er udviklet med hjælp fra AI som arbejdsredskab.
Gratis AI-versioner er typisk utilstrækkelige til denne type arbejde; læseren må forvente selv at anvende avancerede AI-værktøjer eller have solid teknisk erfaring.
Gennemsigtighed
Nogle artikler vil indeholde links til produkter, der anvendes i de beskrevne løsninger. Link der er markeret med en særlig farve er affiliate-links. Det påvirker ikke prisen for dig, men bidrager til driften af siden. Er produktet udgået eller udsolgt vil jeg i visse tilfælde henvise til et tilsvarende produkt som jeg vurderer kan erstatte det.
Ivan Sønderholm